Hvad er Eurovision?

For dem af jer, der aldrig har set eller hørt om Eurovision, er der her en kort introduktion, så I kan få en hurtig opdatering.

Hvad er denne konkurrence egentlig?
Eurovision opstod i midten af 1950'erne som et middel til at forene Europa efter bruddet under Anden Verdenskrig. Fjernsynet var stadig kommunikationens vilde vesten, og de olympiske lege var endnu ikke blevet en international tv-begivenhed. Eurovision Song Contest var et af de første store forsøg på at organisere en begivenhed, som kunne følges af folk fra mange lande. I den forstand ønskede arrangørerne, at hvert land skulle præsentere en sang, der afspejlede dets kultur.

Først afholder hvert land en national konkurrence, hvor folk stemmer på den sang, der skal repræsentere dem ved Eurovision Song Contest. Deltagerne er fordelt på to semifinaler, bortset fra værtslandet og de “fem store” – Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien – som automatisk kvalificerer sig til finalen. De får selskab af de 10 lande med flest stemmer i hver semifinale. I finalen har de 26 lande tre minutter til at gøre et godt indtryk, og derefter stemmer hele kontinentet.

Herefter overgår showet til en lang procession af nationale ambassadører, som læser navnene på de personer op, som hvert land har stemt på. De ti bedste fra hvert land får point; den første får 12 point, efterfulgt af 10 point, derefter 8 point og et point til hver af de resterende i klassementet. Det samme gælder for juryen, men kunstneren på førstepladsen får 10 point.

Og hvad vinder den kunstner med flest point?
Et trofæ. Og deres land vil være vært for næste års konkurrence.
Vinderne får berømmelse og en vis succes på hitlisterne, men med undtagelse af ABBA og Celine opnår Eurovisionsvinderne næsten aldrig succes på lang sigt. Igen er Eurovision for længst ophørt med at være den slags musik, der efterlader et uudsletteligt kulturelt aftryk.